Cana Care er et dansk hudplejebrand, som udmærker sig ved at lave naturlige, problemløsende kosmetiske produkter med høj effektivitet. Vi laver ikke hudpleje som du kender det, men meget mere end det. Vores produkter plejer ikke bare din hud - de plejer også din krop, når den trænger.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har en mission om at gøre livet både lettere og bedre – for alle i familien. Vores produkter er udviklet og produceret i Danmark, og vi gør os ekstremt umage for altid at have den gode effekt for det enkelte menneskes følelse af velvære i fokus.
Vores stifter, Cana Buttenschøn, uddannede sig i 2009 til jordemoder og har sidenhen skrevet adskillige bestsellers omkring graviditet, fødsel og livet som mor. Igennem de seneste 10 år har hun brugt sin stemme på sociale medier, såvel som i det danske samfund til at højne kvinders generelle selvværd, selvfølelse og sundhed. Cana Buttenschøn har siden 2018 arbejdet sammen med de danske apoteker, hvor hun blandt andet har bistået som advisor til udvikling af kosttilskud, undervist medarbejdere og senest har hun, som den første dansker nogensinde, udviklet og lanceret en produktserie i samarbejde med apotekernes amba, som sælges eksklusivt på alle danske apoteker.
Vi brænder for at gøre en forskel - at styrke mennesker på tværs af alle samfundslag, så skriv gerne til os hvis du har noget du kunne tænke dig vi støttede.